Wongan Hills

G’day ya’ll

Så sidder jeg her i Wongan Hills. Wongan Hills er en lille landsby, med omkring 1500 indbyggere, som er placeret godt og vel in the middle of nowhere. Derfor kender alle hinanden, literally. Den første dag jeg var her viste min værtsfar, Greg, mig lidt rundt i byen (hvilket der tog godt og vel 10 min) og han hilste alle (/de få vi rent faktisk mødte) ved fornavn og stoppede op for at høre om hvordan den syge tante nu havde det. Jeg stod så der akavet ved siden af dem og ligenede sikkert en idiot med et kæmpe spørgsmålstegn stemplet i hovedet. Jeg mener, det er hyggeligt nok og alt det at de alle kender hinanden men når Greg begynder og snakke om at mange af dem også er beslægtede begynder det sgu at være lidt for sært. But anyway, så “byen” består af en masse old fashioned huse som kunne være taget direkte ud af en god gammeldags western film, samt en main street med en række butikker. Jeg blev faktisk noget overrasket da der er hele 2 tøj forretninger (waaaauw) en for unge og en for den ældre generation. De har mindsandten også en frisør, et overraskene stort supermarket, en butcher, a newsagency, en spøjs butik med elektronik, og jaaa en masse industri butikker med farm things like machines for harvesting and stuff. Byen er også beriget med en lækker legeplads/mini park, og et ret godt udendørs pool som bliver udnyttet på det højeste da der er brandende varmt her. Ellers er der a lot of farms out side of town and that’s pretty much it…. sad isn’t it? It’s a nice place don’t get me wrong, but I’ve confirmed that I’m a city girl and not a country town gal.
Wongan har også en lille skole som går fra year 1 til year 10 mener jeg nok, så de unge i byen tager på boarding schools inde i Perth når de når til year 11 for at færdiggøre deres to sidste high school år med ordentlig undervisning. Der er ikke så mange unge mennesker her i Wongan, bla fordi at de alle er på boarding schools eller fordi at de bor ude på farmene og hjælper faderen med høsten.
Det resulterer så i at jeg føler mig meget venneløs og ensom her. De to første dage var de to katte som bor hos min kære værtsfamilie mine bedste venner – vi har et meget særligt bånd. Og mor, bare rolig, jeg tager allergi piller og der er ingen problemer med allergien overhovedet. Speaking of the cats, så ligger Sissy, som er min favorit, i dette øjeblik og sover på min ryg, igår fandt hun sig tilrette på mit hoved - gotta love cats! Men efter at have oplevet livet som et ensom kattedame fandt jeg en ven/menneske ven. Jeg var ude og gå en tur for ikke at falde alt for godt ind i rollen som ensom kattedame, da nogen pludselig råbte mit navn. Det var så Emma’s mor og hendes bror som var ude og gå tur. De synes åbenbart at jeg så meget forladt ud så de tog mig ud på en lille spadsertur og inviterede mig hjem til dem for at se film og hænge ud. Det var så begyndelsen på mit sociale liv i Wongan. For Emma og jeg har hænget ud hver dag lige siden og hun har vist mig at der rent faktisk er unge mennesker her i Wongan, for hun introducerede mig for hendes venner. My first thought was thank god, I'm being rescued from being a total failure! And yes now I have friends, apart from the cats. So I’ve been hanging out with Emma and her friends. I’ve also been out harvesting because this bloke was a bit behind schedule and that gave me the opportunity to try driving those big machines they use for harvesting. I’ve also been out riding motorbikes in the bush with some of Emma’s blokes. Vi har været rundt på nogle forskellige farme for at vise mig det, vi har været i en bitte by ved navn New Norcia den er mindre en Wongan Hills (yes, it is possible) for de har 70 indbyggere! Jeg ved ikke med jer, men jeg tænker lidt hvad der sker oppe i hovedet på dem når de vil bosætte sig sådan et sted. But apparently some people find satisfaction in it. And I don’t blame them, as long as they like it er det godt. Men denne New Norcia town is really special because of the history, something about an abbey and munks and stuff. I don’t want to get into that right now. And we met this family who had rescued a joey (a baby kangaroo) so it was tame and you could hold her while petting her. And the funny part was that she was wearing a nappy. It’s not every day you see a joey wearing a nappy, so yeah, that was great fun.
I den kommende weekend tager my hostfamily mig ud til kysten fordi nogle af deres venner fra Wongan har et stort holiday house out there, Emma og (måske) en anden veninde skal med så det skal nok blive sjovt. Jeg tror at det er alt jeg har at fortælle for nu, jeg vender tilbage senere.
Xxx

Long time, no see

G’day ya’ll
I’m finally back – back to blogging, back to telling you guys about my life as an aussie. I know it has been…. a while… since I’ve been blogging. But the thing is, that I’ve been preoccupied with my new life. But I really think that you deserve a post (and it’s kind of liberating for me to finally blog again, since a lot of you have been complaining about my lack of posts). So here it goes:
Okay, i dag er det d. 05-1-2012 og det er dagen før jeg drager til den lille bonde by Wongan Hills. Jeg ville hjertensgerne fortæller jer en masse spændende ting om Wongan, men sagen er den at jeg absolut intet ved om stedet. Apart from the fact that it’s a tiny place somewhere in the middle of nowhere/ in the australian bush – da da da daaaam. Min kære counsellor, Tim, har taget sig den ulejlighed at arrangere et 2 ½ ugers besøg for mig i den kære landsby. Jeg regnede egentlig med at jeg skulle ud og lege cowgirl på en rigtig aussie farm. Men nææ, jeg skal apparently bo i et normalt hus – tal lige om at blive skuffet….. Dog ligger huset close to a farm (har jeg overbevist migselv om, da stedet er så småt at det må være logisk nok). Jeg skal bo hos to fremmede mennsker som jeg ikke kender, de er medlemmer af rotary klubben i Wongan.
GOD JUL OG GODT NYTÅR….by the way….
Men ja, jeg ville gerne kunne fortælle lidt mere om mit ophold i bushen, men som sagt har jeg ingen detaljer fået. Jeg har pakket alle mine ting sammen, igen… Jeg har flyttet så meget rundt her i ferien (der fik jeg vist lige sniget ind at jeg er på ferie, det har jeg været i lidt over 2 måneder nu og har endnu en måned tilbage) at jeg refuse to pakke ud og pakke sammen igen i det næste lange tid. Pt bor jeg hos min første værtsfamilie – som stadig væk er fantastiske. Og det er tredje gang at jeg bor her – jeg bliver bare ved med at dumpe forbi. Jeg er utrolig glad for dem og det er lidt trist at skulle forlade dem, igen. Men jeg ser nu også på det som en god måde at nu skal jeg ud og opleve noget andet og nyt. Og hvis livet her bliver lidt for “normalt” og jeg kører lidt surt i daglidags tingene så kan man altid se frem til at skulle skifte familie, hvilket der er spædende!
Jeg kommer hjem fra Wongan d. 22 januar, hvor jeg flytter til min 4 værtsfamilie. Jeg har ikke haft så meget kontakt med dem, udover at jeg har hilst på dem to hurtige gange, så spændende bliver det jo nok. Så håber jeg bare at jeg overlever ude in the middle of nowhere (MACK) nu når vi aldrig ved hvad der venter sig derude af overraskelser på landet. Jeg går lidt og ber til gud om at en super hot cowboy vil komme og redde mig. Men forhåbninger har jeg nu klogt nok ikke sat alt for højt. En anden ting jeg synes ville være fedt er, hvis de har de der country town dances i ved dem man ser i film, hvor folk sidder på halmballer og spiller på mundharmonika mens kvinder i lange kjoler og mænd med cowboy hatte og strå i munden danser rundt og slår med hælene. Det brænder jeg virkelig for at opleve!

Ellers har jeg det skide godt hernede i aussie. Jeg har virkelig aldrig oplevet noget lignende – på en god måde! Det er helt fantastisk og jeg elsker det hele højere end nutella på brød. Jeg har det smadder godt hernede og føler slet ikke at jeg har været hernede i 5-6 måneder, tiden flyver jo som bare fa’en. Jeg møder de sejeste og mest vidunderlige mennesker og tanken om at skulle forlade dem skræmmer livet af mig.. Men jeg savner selvfølgelig alle jer derhjemme (chuckle).

Jeg har egentlig ikke rigtig tænkt mig at remse alt det op som jeg har gået og foretaget mig, for gud ved hvad jeg har lavet. Jeg har haft så meget om øerne, og har efterhånden skrabet så mange billeder sammen at det ville tage mig en krig at poste dem allesammen. I kan lige få en lille meget meget kedelig remse af hvad jeg har gået rundt og slået tiden i hjel med: Sydney, the beach, shopping, friends, family, gatherings, the city, down south, up noth, the pinnacls, bbq’s, rotary, relaxing, the pool, parties, christmas, new years, cliff jumping, tanning, sun burnt, swopping hosts, surfing and lots of other stuff. I’ve basically been enjoying the holidays heaps. Dybere forklaring til de ovennævnte ting må i vente med at få til jeg kommer hjem til dk.

Min juleaften var vildt fed. I loveee the aussie christmas. Jeg har ikke tænkt mig at gå i detaljer med det, jeg indrømmer at jeg er lidt doven… Jeg var så heldig to spend christmas with my aussie grandparents – Pat and Bill. D. 24 var vi henne ved noget familie, hvor jeg deltog i det familie traditionelle skuespil som børnebørnene laver hvert år for de voksne. I år var temaet Halloween Vs. Christmas, selve skuespillet var et dance off imellem de to højtidligeheder, hvilket det var meget underholdende for alle parter. Jeg har en masse videoer og billeder fra aftenen btw. Vi havde også en stor christmas feast. Juletræet var der skam også, men det var nu af plastik og på størrelse med en dværg. Forresten sidder de med de der skide sære favede papirshatte på hovedet som vi nogle gange har på nytårsaften – dem i får i de der knallert thingos. Den 25. er den store dag for the aussies. Der åbnes gaver og hygges endnu mere med familien. Også den dag er der en stor julefrokost, en svømmetur i poolen blev der også tid til. Generalt set er the aussies meget layback people som nyder at slappe af få et godt måltid og senere hen en lur på øjet og/eller en tur i poolen. Det at vi befinder os på den sydlige halvkugle giver os den super dejlige varme sommer som vi befinder os i lige nu. Derfor er vi ikke pakket ind i tøj og nyder synet af sneen som daler ned udenfor som skaber det eventyrlige billede af et blødt hviddt tæppe som dækker jorden. Men på den anden side er sne heller ikke direkte toppen da det er kommende sjap, det er koldt og vådt, ja egentlig er det ikke andet en regn som har den frækhed at blive liggende. Så i stedet for at sidde med røde næser og ild i pejsen har vi bbq’s og tager os en dukkert i poolen. Hvad er der ikke at elske
Julemusikken eller skal jeg kalde dem christmas carols er mærkelige hernede… Jeg mener det er hyggeligt nok at være til Carols by Candlelight med familien men at sidde og synge christmas carols om kænguruer er for dælan for skørt. Jeg har en masse fine billeder og kunne nemt skrive en mini stil om julen og alt det andet fis. Men jeg orker ikke at uploade billeder og det med at fortæller det hele i detaljer finder jeg heller ikke just tiltalende.
New Years bestod for mit vedkommende af en masse glade mennesker som rendte rundt i pyjamas’er. Jeg tilbragte julen hos de dejlige Mattiolis som slæbte med ud på familiens “farm”. Grunden til at farm er i gåseøjne er at, det ikke rigtig var en farm i mine øjne (eller nogens andre for den sags skyld). Det er mere et luksus reservat ejet af min værtsfars meget meget velhavende søsters familie. Det var virkelig et fedt sted med lækker indendørs pool, spa hvor man kunne åbne dørene så det var udendørs, tennisbane med spotlights så man kunne spille om natten, fodboldbane, trampolin ja gud herre bevares det var et kanon fedt sted. Familien her har så hvert år et tema og i år var temaet pyjamas. Så vi rendte alle rundt i vors pyjamas og så yderst afslappede og glade ud. Vi fik et stort aftensmåltid med en kæmpe dessert. Derefter var der lidt lege, hygge, spillede lidt tennis (jeg var dog ved at blive udvist fra spillet da jeg ved et udheld skød 3 bolde væk), svømmede i poolen, var i spa, så fireworks from sydney (hvor alle de andre exchange students var og havde en awesome time together). Det er forresten ikke tilladt at fyre fyrværkeri af hernede da der er for stor brandrisiko pga tørken og alt det. Så på specielle dage som denne stikker byernes overhoveder hovederne sammen og arrangere en kontrolleret fyrværkeri forestilling for indbyggerne. Det er noget så fantastisk skal jeg lige sige. Nok om nytårsaften – det var fedt.
Vi sprang heller ikke ind i det nye år som den kære danske tradition tillader os at gøre. Det var forresten skide varmt både juleaften og nytårsaften – så varmt at vi kunne være i poolen om aftenen uden af fryse, sidde udenfor i pyjamas og ja, bare slappe af og nyde det gode vejr.

Så har i endelig fået en lille update fra mig. Billeder får i MÅSKE senere, hvis jeg for det første har internetadgang i Wongans (hvilket jeg tigger og ber gud for at de har) og hvis jeg kan finde lidt tid til det, hvilket jeg nok skal prøve på. Håber at I alle er sunde og raske back home og at I havde en god jul og et dejligt nytår
Xxx

14 Oaktree Drive, Greenwood

Velkommen indenfor















Sidste to billeder var mit værelse. Jeg havde rigtig tænkt mig at poste en video som Sarah og jeg havde lavet, hvor vi viste jer rundt i huset. Men jeg kan ikke få den op på bloggen. Så i må lige nøjes med lidt billeder. Det er overhovedet ikke hele huset, men bare lige så i får et lille indtryk af, hvordan deres hjem var.

Meet My Family

Dette indlæg har jeg valgt at dedikere til min første værtsfamilie. Da det slog mig her den anden dag, at jeg aldrig fik vist jer et billede af min værtsfamilie og mit hjem. Tanken slog mig da det er sådan, at jeg skiftede værtsfamilie i går d. 3/9/11. Tanken om at skulle skifte værtsfamilie var skræmmende og spændende på samme tid. Jeg har været rigtig ked af, at jeg allerede skulle forlade min værtsfamilie. Det er svært for mig at beskrive mig forhold til dem, da jeg ikke kan finde ord for, hvor imødekommende og fantastiske de er. I løbet af de 6 uger jeg boede hos dem, blev mit forhold til dem hele tiden gradvist bedre og bedre. Jeg følte mig virkelig som et familiemedlem og ikke bare som en udvekslignsstudent. De formåede virkelig at tage mig til sig som deres egen, og det er jeg dybt taknemmlig for. Guy og Josephine (værtsfar og –mor) behandlede mig som var jeg deres ekstra datter. Guy og Josephine var som en mor og far for mig. Ligeledes er Sarah og Mark som søskende for mig. Jeg følte mig ubeskrivelig godt tilpas hos dem, og det er først nu, hvor jeg ikke bor hos dem længere, at jeg har indset hvor godt jeg havde det hos dem, og hvor godt vores forhold var. Nogen gange skal man “miste” dem man elsker for at man kan indse, hvor meget man faktisk elsker dem. Heldigvis har jeg ikke mistet dem, for jeg kan komme og besøge dem så ofte som jeg vil, som de sagde til mig da vi sagde farvel. Som Josephine sagde til mig, skal jeg tænke på at jeg ikke tager hele vejen hjem til Danmark men at jeg bare skifter familie, og at jeg derfor kan besøge dem. Josephine var som en mor for mig. Hun er ung, frisk, hjælpsom, kærlig, sjov alt det en mor skal være og hun var min veninde. Jeg kunne snakke med hende om, hvad jeg havde på hjertet. Vi var virkelig på bølgelængde med hinanden.
Guy var som en far for mig. Han minder mig faktisk lidt om min rigtige far hjemme i Danmark. Men bare rolig far, du vil altid være den bedste far nogensinde! Han var ligeså hjælpsom og venligtsindet osv. som resten af familien. Sarah og Mark var som mine søskende, og sådan forbliver det også. Jeg tillader ikke andet, basta. Jeg elsker hvordan de altid var hjemme, hvordan de altid var så villige til at tale med mig, hvordan de var så
sjove og underholdende (det bliver så kedeligt uden jer), hvordan vi så How I Met Your Mother sammen, hvordan de lærte mig frække ord (doodle hahah – Sarah), hvordan de altid var der for at snakke med mig, altid interesserede i at lave noget sammen med mig, hvordan vi hyggede og med at se film og forskellige serier sammen, jeg nød Sarah og jeg’s shoppeture (nogen gange i selvskab med Josephine også), hvordan vi drillede hinanden kærligt, hvordan Sarah og jeg gik i fitness sammen og endte med at have vandkamp i poolen i stedet for (og kom hjem drivende våde), hvordan vi lavede sjove videoer sammen vi har så mange minder og jeg kan slet ikke forstå at det er slut med dem. Jeg skal bare huske på, at jeg er her i endnu 11 måneder så vi har masser af tid til at føje mere til listen! Sarah og Mark planlægger allerede, hvordan de vil komme og stjæle mig når Sarah får hendes P’s (betyder at hun kan køre bil). Mark og Sarah har begge skrevet rigtig meget til mig. De siger at de vil have mig tilbage og at det ikke er det samme uden mig. De bliver triste af at se mit tomme værelse og de vil have mig til at bo hos dem igen. De er så inderligt søde at mine øjne blier fyldt med tårer. Jeg elsker dem og det er bare forkert at jeg ikke bor hos dem længere. Det føles overhovedet ikke rigtigt længere.

De er alle 4 den slags personer som kun vil dig det bedste og gør alt for at hjælpe. De kørte mig rundt, hentede mig, lavede min madpakke (heheh), klarede skoleting, klarede rotary ting og mange andre ting. De fik mig virkelig til at føle mig tryg og hjemme. Velkommen og elsket. Det er svært at forstå at du kan få et så stærkt bånd til nogle på så kort tid, men det skete. Og jeg er lykkelig. Jeg kan ikke forestille mig en bedre start på mit år end den jeg fik hos dem. De gav mig så meget, og jeg håber inderligt at de synes jeg gav dem nok igen.
Jeg er dem allesammen dybt taknemmelige. De satte hver i sær sit særpræg og gjorde tilværelsen meget lettere for mig her i den første sværre tid. Jeg følte mig allerede hjemme hos dem den anden dag, fordi de alle havde åbnet deres arme og budt mig velkommen på bedste vis. Takker og bukker for en vidunderlig tid hos jer.
Nu når jeg skriver alt dette om dem og tænker på, hvor vidunderlige de allesammen er, får jeg helt tårer i øjnene. Jeg savner dem allerede. Lige nu har jeg hjemve, men ikke den normale slags hjemve hvor jeg savner dem i Danmark, men en anden slags hjemve. Jeg savner mit hjem i Australien. Jeg savner 14 Oaktree Drive Greenwood og min familie der. Jeg har aldrig i løbet af mit ophold her i Australien haft så meget hjemve som jeg har lige nu. Undskyld familie i Danmark, men jeg savner dem bare så mget. Jeg savner mit hjem




På ved hjem fra skole fredag var jeg inde ved Greenwood shops sammen med en ven, hvor jeg købte blomster til min familie. Da jeg kom hjem gav jeg dem en dejlig overraskelse med blomster. Det blev de virkelig glade for! Jeg havde også dækket op med dannebro som dug og lagt en mine danske gaver, som jeg havde medbragt fra Danmark ovenpå. Der var lidt dansk slik (det elskede de!!), lego, ostehøvle (underligt nok har de ikke ostehøvle hernede), isterningeposer (dem har de heller ingen af, Sarah var især helt oppe og køre over disse hahah), små madlavningsskåle fra dansk design, julepynt fra dansk design og et kort. De var meget rørte over dette og takkede rigtig mange gange for de fine ting. Selv tak



Min sidste aften hos dem var en helt fantastisk hyggelig aften. Rigtig skulle jeg have lavet dansk 3 retters aftensmad for dem, men vi ændrede planer. Først tog vi på italiensk resaturant, og gud hvor var det lækkert!! Her nød vi den helt fantastiske mad og snakkede løs og hyggede os som normalt. Efter restauranten kørte vi ind til Perth, hvor der ligger et helt vildt eksklusivt hotel ved navn Burswood. Jeg tog en masse billeder af det, fordi det simpelthen var så fantastisk. Jeg tror jeg aldrig jeg har været på sådan et fint hotel før. Det var ligesom i en film, not kidding. Gæsterne gik rundt i lange galla kjoler samt højehæle og alle mændende i smoking. Der kunne man tale om at føle sig underdressed. Men de tog med hen til dette fantastiske hotel (det er forresten det fineste og dyreste i Perth). Sarah, Mark og jeg tog elevatoren op og ned et par gange og gik rundt og kiggede på de forskellige etager fordi det simpelthen var så flot. Elevatoren kan næsten ikke beskrives. Det var som en kuppel sat på væggen og hele elevatorens væg var af glas så du kunne se ud over hele hotellets lobby, som var enorm. Da vi havde fjollet rundt længe nok og taget billeder i alle spejle mødtes vi med Guy og Josephine igen, som havde købt en gave til mig. En kænguru bamse med en lille joey i lommen. Kænguru’en har jeg navngivet Mattioli. Mattioli sover hos mig om natten nu. Men efter den fine fine gave, som jeg virkelig elsker, fik vi en kop caffé latte (ja, jeg drikker latte nu hahah) og noget kage. Det var rigtig lækkert. Ellers sad vi bare og snakkede og nød hinandens selvskab.
Vi gik lidt mere rundt på hotellet og jeg så endnu flere fantastiske ting. Hotellet havde også en kæmpe kasino, ligesom i film, men man skulle være 18 for at komme ind, så vi kiggede bare. Der var også natklubber og bar! Da vi skulle hjemad var det igen som i film hahaha, at personalet kommer kørende med din bil hen til indgangen hvorefter du stiger ind og kører hjemad. Da vi ankom gav vi nemlig nøglerne til dem og så parkerede de bilen. Awesome hotel






Lørdag var så dagen, hvor jeg pakkede og blev afleveret hos den ny familie. Både en utrolig trist men spændende dag







Ved den ny familiy (Mangler Guy på det sidste billede)
Undskylder for det hjertsskærende og meget følelsladet indlæg. Der kommer forhåbentlig ikke mange af disse.
Jeg vil fortælle om min nye værtsfamilie senere, for nu vil jeg i seng. Godnat allesammen

One month

Så, er det i dag jeg har været her i Australien en måned. En måned. Wow. Orderne vejer i min mund og jeg kan ikke rigtig forstå betydningen. For jeg føler ikke, at jeg har været her i en måned. Jeg ved ikke helt om det føltes som om at jeg har været her i længere eller kortere tid. Jeg ved bare at tiden har fløjet afsted. Men som man siger: tiden flyver når man har det sjovt. Så i guess it’s a good sign (smiler).

_______________________________________________________________
Weekend

Lørdag blev jeg hentet af en Rotary kvinde ved navn Tina og hendes mand Collin. De tog mig med hjem til Cottesloe, hvor de bor. Rigitg lækkert sted de har sig der, lige ud til Cottesloe beach, som jeg har vist jer billeder af HER (link). En anden Rotary kvinde ved navn Pam kom også over og så fik vi alle fire lækker frokost sammen. Efter frokosten var der lidt desert og lækkert til ganen, derefter drog vi ud på en lille spadsertur ved stranden. Enormt flot område. Vejret hernede er forresten begyndt at blive varmt! Vi havde omrking de 23-25 grader her fredag og lørdag, hvilket der var fantastisk. Det er egentlig stadig “vinter” hernede, hahah, vores vinter er varmere end sommeren i Danmark. Spøjst. Men det er virkelig dejligt at vejret er begyndt at blive varmere for det betyder også lidt varmere huse! Min værtsfamilie har som de fleste familie i Australien ikke centralvarme, det resultere så i at husene hernede er isende kolde! Jeg sover stadig med 3 dyner om natten samt gemacher, t-shirt og hyggesokker – her er koldt! Folk hernede siger bare vent, når det kommer til sommer perioden (som er rigtig rigtig lang hernede) så vil du aldrig mere bede til at det bliver varmere! Vi har haft en masse regn hernede, det er de helt vilde med for i løbet af sommerperioden er der ingen regn, vi har også haft nogle få storme. But anyways




tina and colin’s house

		Cottesloe Vis diasshow Hent alt

eksperimenterer lidt med visning af billeder. kan i lide det i fotoalbum som dette? eller er det bedre at jeg poster dem som normalt? giv endelig respons

Lørdag aften kom min anden værtsfamilie over til god middag sammen med en anden familie. Jeg skifter værtsfamilie om nogel uger, tror det er 2 uger nu, så det var virkelig dejligt at få hilst på dem inden! Jeg har en far ved navn Angus, mor ved navn Grace, søster ved navn Adelaide (19 år) og en anden søster ved navn Lucie (21 år) men Lucie var ikke med. De har også en sort labrador ved navn Frodo, som heldigvis lever indedøre!
De er rigtig rigtig søde og Adelaide var heaps of fun! Jeg er sikker på at mit ophold hos dem nok skal blive godt! Grace fortalte mig, at Angus havde været i gang med at male det værelse jeg får ved dem, så det var lækkert og rart for mig når jeg ankom! Så sødt (smiler).
De bor i en suburb ved navn Gwelup, som ligger en del tættere på min skole! Det er jeg virkelig glad for.
Ellers bestod aftenen mest bare af hygge, masse grineri og lækker mad. Den anden familie the Wood’s var virkelig virkelig søde as well! Begge familier er medlem af min Rotary club så det er der de kender hinanden fra. Hvert år i spetmeber måned pleger de 3 familier (min nuværende værtsfamilie, min anden værtsfamilie og familien Wood) og en enlig gammel mand fra Rotary at tage afsted til en sommerhytte et sted her i Perth omegn. Der skal jeg også med, det skal nok blive hyggeligt!
Søndag lavede jeg lidt lektier og ellers chillede jeg bare derhjemme med min familie. Ganske fin weekend.

I dag mandag, fremlagde jeg min præsentation om mit liv i Danmark i min engelsk klasse. Jeg er ikke specielt glad for at holde foredrag.. Og dette var ingen undtagelse. Men det gik rigtig rigtig godt og de syntes det var spændende og godt. Det er egentlig ikke meningen at jeg skal få karakter, men min lærer (Mr. Geekie) syntes at jeg havde fortjent en karakter. I got an A (big smile)
Efter skole tog jeg i fitness med Sarah. Jeg går en rigtig god uge i møde og har allerede en masse planer! Jeg er virkelig ved at falde sådan rigtigt på plads hernede, hvad alt angår - vidunderligt.

Jeg tænkte på en sjov ide til bloggen, jeg vil meget gerne hører om det er noget i kunne være interesseret i:
Hver måned vil jeg lave en video med mig og poste den her på bloggen. Både fordi det kunne være sjovt for jer derhjemme og høre min stemme og se mig. Men også for at se om jeg forandrer mig, hvilket jeg forhåbentlig gør. Det bliver nok ikke nogen speciel video, nok mest bare mig der snakker om løst og fast. Måske kunne jeg endda vise jer min skole eller Perth. Jeg er åben overfor ris og ros, hvad angår dette. Tak, stay tuned