Wongan Hills

G’day ya’ll

Så sidder jeg her i Wongan Hills. Wongan Hills er en lille landsby, med omkring 1500 indbyggere, som er placeret godt og vel in the middle of nowhere. Derfor kender alle hinanden, literally. Den første dag jeg var her viste min værtsfar, Greg, mig lidt rundt i byen (hvilket der tog godt og vel 10 min) og han hilste alle (/de få vi rent faktisk mødte) ved fornavn og stoppede op for at høre om hvordan den syge tante nu havde det. Jeg stod så der akavet ved siden af dem og ligenede sikkert en idiot med et kæmpe spørgsmålstegn stemplet i hovedet. Jeg mener, det er hyggeligt nok og alt det at de alle kender hinanden men når Greg begynder og snakke om at mange af dem også er beslægtede begynder det sgu at være lidt for sært. But anyway, så “byen” består af en masse old fashioned huse som kunne være taget direkte ud af en god gammeldags western film, samt en main street med en række butikker. Jeg blev faktisk noget overrasket da der er hele 2 tøj forretninger (waaaauw) en for unge og en for den ældre generation. De har mindsandten også en frisør, et overraskene stort supermarket, en butcher, a newsagency, en spøjs butik med elektronik, og jaaa en masse industri butikker med farm things like machines for harvesting and stuff. Byen er også beriget med en lækker legeplads/mini park, og et ret godt udendørs pool som bliver udnyttet på det højeste da der er brandende varmt her. Ellers er der a lot of farms out side of town and that’s pretty much it…. sad isn’t it? It’s a nice place don’t get me wrong, but I’ve confirmed that I’m a city girl and not a country town gal.
Wongan har også en lille skole som går fra year 1 til year 10 mener jeg nok, så de unge i byen tager på boarding schools inde i Perth når de når til year 11 for at færdiggøre deres to sidste high school år med ordentlig undervisning. Der er ikke så mange unge mennesker her i Wongan, bla fordi at de alle er på boarding schools eller fordi at de bor ude på farmene og hjælper faderen med høsten.
Det resulterer så i at jeg føler mig meget venneløs og ensom her. De to første dage var de to katte som bor hos min kære værtsfamilie mine bedste venner – vi har et meget særligt bånd. Og mor, bare rolig, jeg tager allergi piller og der er ingen problemer med allergien overhovedet. Speaking of the cats, så ligger Sissy, som er min favorit, i dette øjeblik og sover på min ryg, igår fandt hun sig tilrette på mit hoved - gotta love cats! Men efter at have oplevet livet som et ensom kattedame fandt jeg en ven/menneske ven. Jeg var ude og gå en tur for ikke at falde alt for godt ind i rollen som ensom kattedame, da nogen pludselig råbte mit navn. Det var så Emma’s mor og hendes bror som var ude og gå tur. De synes åbenbart at jeg så meget forladt ud så de tog mig ud på en lille spadsertur og inviterede mig hjem til dem for at se film og hænge ud. Det var så begyndelsen på mit sociale liv i Wongan. For Emma og jeg har hænget ud hver dag lige siden og hun har vist mig at der rent faktisk er unge mennesker her i Wongan, for hun introducerede mig for hendes venner. My first thought was thank god, I'm being rescued from being a total failure! And yes now I have friends, apart from the cats. So I’ve been hanging out with Emma and her friends. I’ve also been out harvesting because this bloke was a bit behind schedule and that gave me the opportunity to try driving those big machines they use for harvesting. I’ve also been out riding motorbikes in the bush with some of Emma’s blokes. Vi har været rundt på nogle forskellige farme for at vise mig det, vi har været i en bitte by ved navn New Norcia den er mindre en Wongan Hills (yes, it is possible) for de har 70 indbyggere! Jeg ved ikke med jer, men jeg tænker lidt hvad der sker oppe i hovedet på dem når de vil bosætte sig sådan et sted. But apparently some people find satisfaction in it. And I don’t blame them, as long as they like it er det godt. Men denne New Norcia town is really special because of the history, something about an abbey and munks and stuff. I don’t want to get into that right now. And we met this family who had rescued a joey (a baby kangaroo) so it was tame and you could hold her while petting her. And the funny part was that she was wearing a nappy. It’s not every day you see a joey wearing a nappy, so yeah, that was great fun.
I den kommende weekend tager my hostfamily mig ud til kysten fordi nogle af deres venner fra Wongan har et stort holiday house out there, Emma og (måske) en anden veninde skal med så det skal nok blive sjovt. Jeg tror at det er alt jeg har at fortælle for nu, jeg vender tilbage senere.
Xxx