14 Oaktree Drive, Greenwood

Velkommen indenfor















Sidste to billeder var mit værelse. Jeg havde rigtig tænkt mig at poste en video som Sarah og jeg havde lavet, hvor vi viste jer rundt i huset. Men jeg kan ikke få den op på bloggen. Så i må lige nøjes med lidt billeder. Det er overhovedet ikke hele huset, men bare lige så i får et lille indtryk af, hvordan deres hjem var.

Meet My Family

Dette indlæg har jeg valgt at dedikere til min første værtsfamilie. Da det slog mig her den anden dag, at jeg aldrig fik vist jer et billede af min værtsfamilie og mit hjem. Tanken slog mig da det er sådan, at jeg skiftede værtsfamilie i går d. 3/9/11. Tanken om at skulle skifte værtsfamilie var skræmmende og spændende på samme tid. Jeg har været rigtig ked af, at jeg allerede skulle forlade min værtsfamilie. Det er svært for mig at beskrive mig forhold til dem, da jeg ikke kan finde ord for, hvor imødekommende og fantastiske de er. I løbet af de 6 uger jeg boede hos dem, blev mit forhold til dem hele tiden gradvist bedre og bedre. Jeg følte mig virkelig som et familiemedlem og ikke bare som en udvekslignsstudent. De formåede virkelig at tage mig til sig som deres egen, og det er jeg dybt taknemmlig for. Guy og Josephine (værtsfar og –mor) behandlede mig som var jeg deres ekstra datter. Guy og Josephine var som en mor og far for mig. Ligeledes er Sarah og Mark som søskende for mig. Jeg følte mig ubeskrivelig godt tilpas hos dem, og det er først nu, hvor jeg ikke bor hos dem længere, at jeg har indset hvor godt jeg havde det hos dem, og hvor godt vores forhold var. Nogen gange skal man “miste” dem man elsker for at man kan indse, hvor meget man faktisk elsker dem. Heldigvis har jeg ikke mistet dem, for jeg kan komme og besøge dem så ofte som jeg vil, som de sagde til mig da vi sagde farvel. Som Josephine sagde til mig, skal jeg tænke på at jeg ikke tager hele vejen hjem til Danmark men at jeg bare skifter familie, og at jeg derfor kan besøge dem. Josephine var som en mor for mig. Hun er ung, frisk, hjælpsom, kærlig, sjov alt det en mor skal være og hun var min veninde. Jeg kunne snakke med hende om, hvad jeg havde på hjertet. Vi var virkelig på bølgelængde med hinanden.
Guy var som en far for mig. Han minder mig faktisk lidt om min rigtige far hjemme i Danmark. Men bare rolig far, du vil altid være den bedste far nogensinde! Han var ligeså hjælpsom og venligtsindet osv. som resten af familien. Sarah og Mark var som mine søskende, og sådan forbliver det også. Jeg tillader ikke andet, basta. Jeg elsker hvordan de altid var hjemme, hvordan de altid var så villige til at tale med mig, hvordan de var så
sjove og underholdende (det bliver så kedeligt uden jer), hvordan vi så How I Met Your Mother sammen, hvordan de lærte mig frække ord (doodle hahah – Sarah), hvordan de altid var der for at snakke med mig, altid interesserede i at lave noget sammen med mig, hvordan vi hyggede og med at se film og forskellige serier sammen, jeg nød Sarah og jeg’s shoppeture (nogen gange i selvskab med Josephine også), hvordan vi drillede hinanden kærligt, hvordan Sarah og jeg gik i fitness sammen og endte med at have vandkamp i poolen i stedet for (og kom hjem drivende våde), hvordan vi lavede sjove videoer sammen vi har så mange minder og jeg kan slet ikke forstå at det er slut med dem. Jeg skal bare huske på, at jeg er her i endnu 11 måneder så vi har masser af tid til at føje mere til listen! Sarah og Mark planlægger allerede, hvordan de vil komme og stjæle mig når Sarah får hendes P’s (betyder at hun kan køre bil). Mark og Sarah har begge skrevet rigtig meget til mig. De siger at de vil have mig tilbage og at det ikke er det samme uden mig. De bliver triste af at se mit tomme værelse og de vil have mig til at bo hos dem igen. De er så inderligt søde at mine øjne blier fyldt med tårer. Jeg elsker dem og det er bare forkert at jeg ikke bor hos dem længere. Det føles overhovedet ikke rigtigt længere.

De er alle 4 den slags personer som kun vil dig det bedste og gør alt for at hjælpe. De kørte mig rundt, hentede mig, lavede min madpakke (heheh), klarede skoleting, klarede rotary ting og mange andre ting. De fik mig virkelig til at føle mig tryg og hjemme. Velkommen og elsket. Det er svært at forstå at du kan få et så stærkt bånd til nogle på så kort tid, men det skete. Og jeg er lykkelig. Jeg kan ikke forestille mig en bedre start på mit år end den jeg fik hos dem. De gav mig så meget, og jeg håber inderligt at de synes jeg gav dem nok igen.
Jeg er dem allesammen dybt taknemmelige. De satte hver i sær sit særpræg og gjorde tilværelsen meget lettere for mig her i den første sværre tid. Jeg følte mig allerede hjemme hos dem den anden dag, fordi de alle havde åbnet deres arme og budt mig velkommen på bedste vis. Takker og bukker for en vidunderlig tid hos jer.
Nu når jeg skriver alt dette om dem og tænker på, hvor vidunderlige de allesammen er, får jeg helt tårer i øjnene. Jeg savner dem allerede. Lige nu har jeg hjemve, men ikke den normale slags hjemve hvor jeg savner dem i Danmark, men en anden slags hjemve. Jeg savner mit hjem i Australien. Jeg savner 14 Oaktree Drive Greenwood og min familie der. Jeg har aldrig i løbet af mit ophold her i Australien haft så meget hjemve som jeg har lige nu. Undskyld familie i Danmark, men jeg savner dem bare så mget. Jeg savner mit hjem




På ved hjem fra skole fredag var jeg inde ved Greenwood shops sammen med en ven, hvor jeg købte blomster til min familie. Da jeg kom hjem gav jeg dem en dejlig overraskelse med blomster. Det blev de virkelig glade for! Jeg havde også dækket op med dannebro som dug og lagt en mine danske gaver, som jeg havde medbragt fra Danmark ovenpå. Der var lidt dansk slik (det elskede de!!), lego, ostehøvle (underligt nok har de ikke ostehøvle hernede), isterningeposer (dem har de heller ingen af, Sarah var især helt oppe og køre over disse hahah), små madlavningsskåle fra dansk design, julepynt fra dansk design og et kort. De var meget rørte over dette og takkede rigtig mange gange for de fine ting. Selv tak



Min sidste aften hos dem var en helt fantastisk hyggelig aften. Rigtig skulle jeg have lavet dansk 3 retters aftensmad for dem, men vi ændrede planer. Først tog vi på italiensk resaturant, og gud hvor var det lækkert!! Her nød vi den helt fantastiske mad og snakkede løs og hyggede os som normalt. Efter restauranten kørte vi ind til Perth, hvor der ligger et helt vildt eksklusivt hotel ved navn Burswood. Jeg tog en masse billeder af det, fordi det simpelthen var så fantastisk. Jeg tror jeg aldrig jeg har været på sådan et fint hotel før. Det var ligesom i en film, not kidding. Gæsterne gik rundt i lange galla kjoler samt højehæle og alle mændende i smoking. Der kunne man tale om at føle sig underdressed. Men de tog med hen til dette fantastiske hotel (det er forresten det fineste og dyreste i Perth). Sarah, Mark og jeg tog elevatoren op og ned et par gange og gik rundt og kiggede på de forskellige etager fordi det simpelthen var så flot. Elevatoren kan næsten ikke beskrives. Det var som en kuppel sat på væggen og hele elevatorens væg var af glas så du kunne se ud over hele hotellets lobby, som var enorm. Da vi havde fjollet rundt længe nok og taget billeder i alle spejle mødtes vi med Guy og Josephine igen, som havde købt en gave til mig. En kænguru bamse med en lille joey i lommen. Kænguru’en har jeg navngivet Mattioli. Mattioli sover hos mig om natten nu. Men efter den fine fine gave, som jeg virkelig elsker, fik vi en kop caffé latte (ja, jeg drikker latte nu hahah) og noget kage. Det var rigtig lækkert. Ellers sad vi bare og snakkede og nød hinandens selvskab.
Vi gik lidt mere rundt på hotellet og jeg så endnu flere fantastiske ting. Hotellet havde også en kæmpe kasino, ligesom i film, men man skulle være 18 for at komme ind, så vi kiggede bare. Der var også natklubber og bar! Da vi skulle hjemad var det igen som i film hahaha, at personalet kommer kørende med din bil hen til indgangen hvorefter du stiger ind og kører hjemad. Da vi ankom gav vi nemlig nøglerne til dem og så parkerede de bilen. Awesome hotel






Lørdag var så dagen, hvor jeg pakkede og blev afleveret hos den ny familie. Både en utrolig trist men spændende dag







Ved den ny familiy (Mangler Guy på det sidste billede)
Undskylder for det hjertsskærende og meget følelsladet indlæg. Der kommer forhåbentlig ikke mange af disse.
Jeg vil fortælle om min nye værtsfamilie senere, for nu vil jeg i seng. Godnat allesammen